tirsdag den 17. september 2013

Hvornår er jeg ultraløber?

Sidder her og tænker lidt over weekendens løb, hvornår kan jeg egentlig kalde mig ultraløber?

Jo jeg har da nu flere løb over marathondistancen, men jeg har jo endnu ikke rigtig nået de mål jeg gerne ville. Er det målene der skal opfyldes før man falder til ro og kalder sig ultraløber?

Eller er det nu lange trail-distancer jeg skal kaste mig over?

Jeg burde jo nu kunne stoppe med at løbe lange distancer da jeg har prøvet det, men lysten er bestemt ikke væk. Jeg sagde til mig selv at når mit 24 timersløb var overstået, ville jeg ud og løbe i skoven igen, væk fra landevejen, og fra disse "rundeløb" men jeg nåede jo ikke helt mit mål, så derfor har jeg en indre uro, der allerede nu siger til mig, at jeg bestemt ikke er færdig med "rundeløb"

Lige nu piner det mig at jeg har behov for at give ben og krop ro, for det trækker helt vildt i mig at komme ud igen, og lige meget om det er landevej eller skov......

Ingen tvivl om jeg er narkoman ;)

mandag den 16. september 2013


Første 24 Timers løb

Ja hvor skal jeg starte? Jo vi stod meget tidligt op Lørdag morgen, for som altid har jeg det godt med at komme i god tid, så vi startede bilen og kørte til Grenå k 06.00 derfor var vi allerede i Grenå lidt over 9 og jeg skulle først løbe klokken 12.00. Men vi brugte tiden til at få sat vores lille telt op og få det indrettet så min Kone Mona kunne styre vores lille base derfra. Jeg fik endda lige tid til at ligge og slappe af inden jeg skulle igang.

Starten gik klokken 12.00 og jeg var tændt og klar, nu skulle jeg bare afpasse mit tempo og ikke løbe for stærkt fra start, det virkede perfekt...ihvertfald de første 2 timer, så gik det galt. Aldrig har jeg været så meget på toilet, jeg anede ikke at man kunne rumme så meget? Efter 5 gange på toliet, var jeg nede i det dybeste sorte hul jeg nogensinde har været i. DET kunne da ikke passe jeg havde ikke engang løbet 50 km, og jeg var helt færdig, min krop rystede og jeg frøs (til trods for vejret var perfekt) jeg havde INTET energi, bare fuldstændig færdig. VI PAKKER og køre hjem, var den klare melding til Mona, jeg havde overhovedet ikke lyst til at fortsætte, jeg var jo kommet for at løbe og det kunne jeg ikke?

Heldigvis, var Brian larsen der (tovholder ultralandsholdet 24 timer) ham kender jeg og sammen med min kone fik de givet mig en opsang, nu slapper du fandme af, du får lidt mad til maven, og så går du nogle runder.... Jamen jeg var jo kommet for at løbe? Jeg fik en varm trøje på og gik nogle runder og jeg kunne mærke varmen i kroppen vende tilbage, jo måske kunne jeg komme igang igen alligevel?

Jeg kom langsomt igang igen, og det så igen ud til at ville køre fint jeg fik hurtigt høvlet 20-25 km mere på kontoen, men for pokker hvad nu, så drillede maven, igen på toilet, men denne gang kun et par gange så fik jeg rettet lidt op på den, jeg bestemte mig for at holde mig langt væk fra at spise gels, istedet sad mona klar med små potioner af suppe, og da natten begyndte havde jeg det fint og kørte et ok tempo, selv om jeg var en del bagud for min plan havde jeg nu bestemt mig for at det ihvertfald skulle gennemføres.

Natten satte ind og det samme gjorde regnen, der kom en DEL regn og det regnede hele natten, jeg var begyndt at kigge lidt på resultattavlen når jeg løb gennem målområdet, hmm 15-16 plads, ikke lige det jeg have forventet, men der var jo ikke andet for end bare holde på. Der gik ikke længe før jeg var gennemblødt og kold, men tempoet passede mig fint og jeg har det fantastisk med at løbe i mørke og regnvejr, jo mere det regnede jo bedre synes jeg det kørte, det var der så åbenbart rigtig mange af de andre der ikke synes, mange krøb i hi i deres telte, det havde jeg ingen planer om det kørte jo og forøvrigt lå min kone jo og sov godt i teltet. Pludselig var min 16 plads blevet byttet ud med en 4 plads, hov hvad var nu det, nu fik jeg ekstra kræfter og jeg blev klar over at nu kunne jeg sætte lidt afstand til de andre, jeg maste igennem hele natten, og jeg havde selvfølgelig nogle omgang hvor jeg gik, og der kom trætheden for alvor, øjnene ville meget gerne lukke, men nej jeg skulle bare fortsætte.

Dem der havde ligget i hi kom på banen igen, og jeg var inde, og få tørt tøj på som desværre hurtig blev gennemblødt igen, jeg kunne mærke at slidmærkene begyndte at komme på kroppen,  men det er jo bare slidmærker. Morgen kom og lyset desværre for nogen stadig lidt regn, jeg kæmpede videre for at holde min plads den sagde nr 10 overall og nr 4 i min aldersklasse. Stille og roligt fint jeg ædt en plads mere ind. Alle var trætte på dette tidspunkt, og gassen var feset ud af ballonen på mange, der kom selvføglelig flere og flere gårunder, og jeg kunne mærke et par rigtig gode vabler, pga af de våde fødder, men kunne jo bare fortsætte, der var jo ikke mere end 6 timer tilbage.

De næste timer gik slag i slag, og der var nu ”kun” 3 timer  igen, på det tidspunkt synes jeg at 3 timer var fuldstændig uoverskueligt. Min højre ankel begndte at drille lidt, men jeg var nu rykket op på en 2 plads i min aldersgruppe og den skulle jo gerne holdes, heldigvis for mig tror jeg at ham lige bag mig var mere træt end mig, for med 1 ½ time tilbage turde jeg ikke løbe mere pga af min ankel, jeg ville bare ikke vrikke om hertil sidst, jeg skulle have det hele med, så det sidste stykke gik jeg i det højste tempo jeg kunne.

Endelig med 26 min tilbage fik jeg en stafet i hånden som skulle lægges der hvor jeg nåede til når slutsignalet lød, passede mig fint for så kunne jeg afpasse det med at slutte i depotet, og i nærheden af mit telt. Hornet tudede og det hele var overstået, jeg kunne nu lave en opgørelse:

178 km 169 meter ikke som jeg forventede men ok, da det jo er første gang og jeg havde en svær start.
 

Det rakte til en samlet 8 plads i herrerækken og en 2 plads i min aldersgruppe.

Jeg sidder nu med rigtig mange slidmærker, vabler under fødderne, og en betænd ankel og tænker over hvorfor pokker jeg udsætte mig selv for dette, det værste er jeg kan ikke sige ”DET GØR JEG ALDRIG IGEN” ultraløb er helt klart en rejse i at lære sig selv at kende, at man kan komme op af det dybste sorte hul, og så alligevel fortsætte, er her bagefter en fantastisk tanke.

Jeg var så aldrig kommet op helt op af det hul uden Mona, tusind tak for din fantastisk støtte

lørdag den 17. august 2013

Der går alt for lang tid :(

Hej Igen

Der går desværre ALT for lang tid imellem jeg blogger, men alt for meget tryk på arbejdet, og min træning gør at tiden foran computeren bliver begrænset, og bloggen kommer i sidste række ;)

Jeg har nu kun 4 uger til de sidste forberedelser til 24 timersløbet i Greenå, træningen forløber perfekt, føler mig lidt træt i mine ben, men denne følelse havde jeg også inden 100 km ;) jeg ved at den sidste uge inden løbet skal mine ben nok blive friske. Lige nu gælder det om at få trænet og indstille min hjerne på at der skal løbes langt og jeg kan mærke fornemmelsen bliver bedre og bedre for hver løbetur ;)

Jeg har trænet rigtig meget det sidste stykke tid og jeg har blandt andet været ude og løbe natmarathon, med 7-800 højdemeter og som ekstra krydderi var der skybrud imens vi løb, dette var super fed træning, og giver mig en fornemmelse af hvor hårdt det kan være at løbe i nattetimerne, jeg løb dog med ok overskud ;)

Jeg forsøger at træne lidt langsommere end normalt, men har meget svært ved at holde mit tempo nede når jeg løber alene, og jeg skal virkelig koncentrere mig når jeg løber, for ikke at løbe mig træt.

Jeg glæder mig til næste weekend der skal jeg ud og træne nat igen, denne gang på helt fladt underlag, men giver mig muligheden for at afprøve noget energiindtag, jeg håber lidt jeg kan holde mig igang i 12 timer, dog uden at presse mig selv, kun for at holde kroppen igang ind over natten ;)

I dag skal jeg ud på en lang men helt rolig løbetur, bliver skønt at komme ud ;)

onsdag den 26. juni 2013

Nye Tider

Pyha, jeg synes jeg har travlt for tiden, både på arbejdet og hjemme...Alligevel lykkes det mig at få løbet en masse gode km, og det er godt, da der er sket noget rigtig spændende, jeg har været så heldig at blive inviteret med i et super sejt Team af ultra-athleter, nemlig teamet :

http://www.teamultraspireashmei.com/

Teamet består af seks forskellige athleter der alle dyrker ultradistancer, vi kan hjælpe hinanden, med fornuftige træningsmetoder og test af godt grej...det er super spændende og jeg glæder mig meget til dette projekt.

Jeg er begyndt at sætte km antallet lidt op hver uge nu, og jeg kan mærke mine ben bliver lidt mere trætte, så næste uge, vil blive en rolig uge km mæssigt, men det passer fint med jeg skal deltage i en triathlon stafet, hvor jeg skal løbe en hurtig 10 km ;). Jeg ved at ham der skal svømme og ham der skal cykle giver sig 100%, hvilket jo sætter pres på mig ;) men jeg glæder mig og det bliver rigtig sjovt.

Sidste uge blev det til 126 km, og det var med en godt gennemsnit på 4.46 hvilket jo er ganske ok, denne uge bliver nok til lidt mindre, pga. travlhed ;)

søndag den 16. juni 2013

På vej op igen

Så er der begyndt at komme flere km på igen ;)

Jeg har de sidste uger ikke løbet så mange km, (60-85 km) til gengæld har jeg nok løbet lidt stærkere end "normalt". I denne uge gik jeg lidt op i km antal og vil bygge langsomt op frem mod 24 timers løbet.

Ugen ser ud som følger:

Mandag:
7 km med 4.24 i snit + 20 min styrketræning

Tirsdag:
11,7 km med 4.40 i snit

Onsdag:
20 km med 4.51 i snit

Torsdag:
1 times styrketræning + 45 min styrketræning

Fredag:
18 km med 4.33 i snit

Lørdag:
23 km med 4.58 i snit

Søndag:
20 km med 4.46 i snit + 1 times styrketræning

I alt blev det til 100 km med snit 4.46  i denne uge, og jeg føler mig slet ikke brugt, og det er jo fint, nu skal der bare bygges langsomt op, og jeg glæder mig til at prøve at løbe en Dobbelt Marathon den 14 juli, en rigtig god gang træning, hvor jeg har tænkt mig at prøve noget energiindtag...

Min Kost er ved at være på rette spor igen, og vægten går den rigtige vej, selv om det går MEGET langsomt, jeg er stadig lidt svag når det gælder om at lade være med at spise usunde ting og jeg spiser stadig lidt for meget ;o))

søndag den 9. juni 2013

sprinterdistance

I dag skulle jeg løbe Danmarksstafetten, hvilket er en 5 km rute der løbes på skovstier.

5 km er jo en sprinterdistance og bestemt ikke noget jeg træner særlig meget ;)
Desuden er det jo en stafet ;)

Vi skal løbe 4 mand og jeg skal løbe anden tur, det er jo som sådan fint nok, men vores første mand er en  rigtig hurtig løber og jeg er klar over at når han kommer ind, vil der ikke være mange jeg kan løbe med, eller bruge som hare :(

Startskuddet lyder og vores første mand flyver afsted, nu kan jeg jo så bare vente på han kommer, jeg varmer en smule op (har allerede løbet 8,5 km ;)) mens jeg venter, første løber kommer til syne ca. 400 meter fra mål, dette er ikke vores mand, men damm han løber hurtigt. Næste løber der kommer til syne er ca. 1 min efter, og HOV det er jo vores første løber, og der er ikke lige umiddelbart nogen bag ham, han løber gennem mål og aflevere depechen til mig ;)

Jeg banker afsted, velvidende at jeg ikke har en chance for at hente ham foran mig, og der er ikke en eneste i nærheden af mig...EN tanker kommer frem..... Der er bare INGEN der skal have lov at overhale mig. allerede efter 300 meter får jeg kigget på mit ur og set at jeg har ALT for meget fart på, snittiden siger 2.30. Det går jo slet ikke, trækker håndbremsen og finder et mere passende tempo ;).
Km 1 bliver rundet i 3.23..pokkers stadig for hurtigt for mig hvis jeg skal holde hele turen rundt.

Jeg sætte tempoet en smule ned og km 2 bliver rundet med 3.48, det passer mig lidt bedre men jeg synes det er MEGET hårdt ;) synes at 2 km var den værste.

3 km begynder der at komme et godt flow og jeg runder den i 3.39, og der er nu kun 2 km tilbage, bid tænderne sammen Grundsøe, der er INGEN der skal overhale dig.

Jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af om holdet bag mig ligger tæt på, men F.ck det, jeg skal bare fremad, jeg når km 4 som bliver rundet med 3.45. 1 km tilbage ;)

1 km tilbage, nu skal den have max GAS, og jeg ved jo at ca. de sidste 3-400 meter er der opløb med masser af mennesker, jeg hammer afsted de sidste hundrede meter, og flyver ind over stregen for at fortsætte ned og aflevere depechen til vores næste mand, først da får jeg kigget på uret, der siger 17 minutter og 45 sekunder...pyha jeg er tilfreds, dette havde jeg slet ikke forventet, er bare glad, faktisk ikke så langt fra en hurtig tid jeg have for "mange" år siden ved Danmarksstafetten ;o))

Vi holder faktisk vores 2 plads, hvilket er rigtig godt for sådanne amatører som os ;)

Næste uge begynder forberedelserne til 24 timers løb for alvor, både fysisk og mentalt ;)


lørdag den 8. juni 2013

rolige uger

For tiden har jeg nogle rolige uger, med almindelige ture uden de store sidespring, derfor er der ikke meget nyt på bloggen for tiden.

I morgen er skal jeg løbe danmarksstafetten og der skal den have fuld gas, jeg sklle gerne lige under 20 min ;)

Jeg går lidt som tiger i et bur for tiden, da der er noget "stort" under opsejling ;o)) mere tilgår ;)